"The Other End of the Leash" af Patricia B. McConnell, Ph.D. 


ISBN 0-345-44678-X

Patricia B. McConnell har begået en utrolig dejlig bog, hvor hun beskæftiger sig med forholdet mellem hunde og mennesker – og hvorfor det somme tider går galt. En stor del af bogen forklarer, hvordan misforståelser opstår, simpelthen fordi menneskets (primaters) måde at kommunikere på somme tider er fuldstændig modsat hundenes; når mennesket opfører sig venligt, oplever hunden en truende eller dominant person, og når mennesket forsøger at imponere og føre sig frem (vise kontrol, styrke, magt) ved at puste sig op og hæve stemmen, oplever hunden utilregnelighed, svaghed, hysteri mv. – kort sagt ikke egenskaber, der signalerer ”leder”.

Foruden flere analyser af misforståelser, indeholder bogen også tips til, hvordan man kan blive bedre til at træne og kommunikere med sin hund, så den forstår, hvad man vil.

Bogen er let læst og skrevet med en god del humor. Den indeholder både morsomme og triste historier, og kommer på den måde hele vejen rundt om det at have hund.

 

Tilbage til emneforside.