En ulydig lille hund…

 

Jeg plejer ellers at være ret stolt af min hund, men jeg må tilstå, at det stod sløjt til med stoltheden, da vi var med i opvisningen for januarholdets begyndere.

Lad det bare være sagt med det samme: ude i 8. led eller sådan noget, er jeg i familie med en brun bjørn: jeg vil gerne gå i hi om vinteren!! Mørke, kolde aftener på træningspladsen er ikke mit store nummer, så engang i oktober gik tøserne og jeg på vinterferie fra træningen.

I midten af januar startede der så nye begynder- og hvalpehold, og cirka ved samme tid blev det besluttet at genoptage Teori II, hvor de nye hundeførere kan få vist hvilke programmer de har mulighed for at træne i, når de har bestået testen.

Lille Lady og jeg (øh… i grunden var det nok mest mig!!) besluttede at melde os frivilligt til at vise en del af DKK’s program.

Nu havde vi jo ikke ligefrem trænet særlig grundigt (læs: slet ikke!!) henover vinteren, så jeg mente jo nok, at det var en ide lige at teste, hvor meget tøsen kunne huske….

Altså tager vi på træningspladsen en dag, og stor var hendes glæde, da hun opdagede, at vi skulle bestille noget! Hun susede rundt som en drøm. Sad på plads (lige) længe før, jeg havde bedt hende om noget som helst, og var i det hele taget med på noderne. Super!!!

Efter den opvisning i fremragende lydighed var jeg helt tryg ved tanken om den kommende opvisning….

Hmm….

På opvisningsdagen fornemmede man tydeligt den lille dames publikumsinteresse. Fri ved fod var en ujævn blanding af foran og bagved og lidt ud til siden. Krydret med en del ekstrakommandoer og deslige. Godt der var andre, der kunne vise hvordan dén skulle skæres. Vores dag var det i hvert fald ikke.

Stillingsskift…. Jow, jow… med et par håndfulde ekstrakommandoer og godt med fagter og gebærder lykkedes det da at gennemføre de påkrævede antal skift.

Spring og fremsendelse til felt gik helt fint, så noget kunne hun da huske…

Men glansnummeret over alle var…. ja, man tror det er løgn… at vinke til publikum!!! Uha som hun ku’! Det gav da også pote i form af begejstrede udbrud, men det var nu altså ikke helt meningen…

Nå. Men én positiv ting fik vi da ud af det. Nu ved jeg præcis hvordan jeg skal få hendes to sidste oprykninger til eliten! Vi skal bare lade være at træne i et halvt års tid, og så gå direkte i ringen. Ikke noget med at spilde entusiasmen på træning her!!!

 

Tilbage til emneforside.