Sidde på ryggen af hundeføreren

 

Med hunde af en passende størrelse kan det være sjovt at lære dem, at springe op på ens ryg, når man sidder på alle 4. Hos nogle hunde kan det være nødvendigt med en hjælper, der holder godbidden, men ellers kan fremgangsmåden være følgende:

Gå ned på alle 4. Tag en godbid i den ene hånd og hold den op på ryggen. Hunden vil prøve at få fat i godbidden, men du slipper ikke før den gør tegn til at kravle op. Er hunden meget tilbageholdende, så beløn først for én pote nogle gange, dernæst for 2, og når hunden så har forstået det, så flyt godbidden lidt længere væk, så hunden er nødt til at kravle helt op for at nå den. (Det kan være en fordel med en tyk trøje, så man ikke får skrammer hvis hunden bruger kløerne når den skal op).

Hvis du laver denne øvelse udendørs, så vær opmærksom på at alt skal foregå stille og roligt. Hvis hunden begynder at stresse og flintre rundt, så stop, og begynd ikke igen, før hunden har fået jordforbindelse igen. Hvis du fortsætter mens hunden er ”kørt op”, kan du risikerer at den springer ned på dine støvler (eller hvad du nu har på), og slår sig, og dermed bliver bange for at prøve igen.

Det er også vigtigt, at man selv forholder sig i ro på alle 4, så hunden ikke i starten bliver bange, fordi underlaget bevæger sig. Senere når hunden er tryg, kan det udvikles til en balancekunst, at hunden skal blive stående mens man tager et par ”skridt”. Når hunden har lært hvad det går ud på, kan man også bruge sig selv som springbræt på samme måde.

Har man en større hund, som er for tung at have på ryggen, kan man lære den at kravle under en; på langs, på tværs, i zig-zag. Det fordrer først og fremmest at hunden har så stor tillid til én, at den er tryg ved at opholde sig under én. Dernæst at man har nogle godbidder, hunden kan lide!

Igen lægger man sig ned på alle 4 og får kontakt med hunden. Vis hunden godbidden og før den stille og roligt ind under maven – gerne fra siden i starten, da turen på tværs dels ikke er så lang, og dels er ”rummet” mellem ben og arme større her end det er, hvis hunden skal igennem på langs. Dermed er øvelsen på tværs ikke så mentalt krævende, som den er på langs, og tilliden kan bygges op lige så stille. Hunden vil være tilbøjelig til at skynde sig efter godbidden, og ”kravler” derfor somme tider temmelig højt over jorden. Efterhånden som hunden kender øvelsen, kan man gøre sig lavere, så den tunnel hunden skal kravle igennem, bliver mindre og mindre, og hunden virkelig kravler.

Billederne herunder viser hvordan hunden ledes med godbidden. Denne hund er vant til øvelsen, og lader sig ikke mærke med, at der er lidt plads.

  


 

Tilbage til emneforside.