Crazy Ivan

 

Hvis I ikke har set den, så se nu efter at komme i gang, ikke!!!!
”Jagten på Røde Oktober”, altså! – Den er rigtig go’.
Og hvis I ikke allerede ved, hvad Crazy Ivan er, så kan filmen give forklaringen… At jeg – eller rettere Lady – så har lavet sin egen udgave, som denne lille tekst handler om, det er en helt anden sag.

Crazy Ivan i Ladys terminologi handler om at snurre rundt om sig selv. Mange – men ikke alle – hunde laver det nummer, og som oftest kun den ene vej. Sådan var det også med Lady, indtil jeg besluttede mig til, at hun nok havde bedst af at lave snurretoppen til begge sider, og at det for resten også var en skæg kunst….

 

 

 

  

          
 

 

 


Når Lady og jeg laver Crazy Ivan nu, starter det med, at hun har front mod mig, jeg giver hende så håndtegn og evt. verbal kommando (crazy) til den ene eller den anden side, hvorefter hun drejer rundt om sig selv, den ene eller den anden vej, og ender med front mod mig igen:

(Figuren i cirklen skal forestille en hund!!!)

 

 

 

 

 

 

 

 

                  
 

 

 

 

Efter at jeg er begyndt at træne dirigeret apport, har jeg opdaget, at det – foruden at være sjovt – også er en meget nyttig kunst, da hunden så vil dreje til den side, hvor man dirigerer den:
skal den hente højre apport, vil den dreje til den side man peger, og dermed (i teorien i hvert fald) se den apport, den skal hente, som den første af de fremlagte apporter. Kan den ikke se apporten, vil den i det mindste – med lidt øvelse - have den rigtige retning.

Mine kommandoer er: håndtegn (for side) + apport.

Forklaring til tegningen:
De tre streger øverst viser apporter.
Den stiplede linje er den ønskede retning, hunden skal løbe i.
Figuren, der har hovedet nedad, skal forestille en hund.

 

 

Min ene hund, Lady, var utrolig hurtig til at forstå mine kommandoer. Så hurtige er det ikke alle der er. Min anden hund, Thea, har ikke fattet meningen endnu, hvilket KUNNE hænge sammen med, at jeg ikke helt kan bestemme mig til, hvordan jeg vil gennemføre indlæringen (!)….. Husk! Det hjælper (meget), hvis man selv er målbevidst, og har en plan….

Et par forslag:

Brug en godbid og før hunden rundt i cirklen. Efterhånden som hunden forstår, fjernes godbidden fra ”2 cm foran hundens næse”, til at ende med at være i lommen til øvelsen er færdig. Det var sådan jeg gjorde med Lady, og det var i hvert fald effektivt! – Det er muligt, jeg brugte en bold i stedet; det vil være individuelt, hvilken belønning der medfører det bedste resultat. Fordelen her er, at hvis man sørger for at bruge venstre hånd til at føre hunden rundt, når den skal dreje til (hundens) højre side, og højre hånd til at føre hunden rundt, når den skal dreje til (hundens) venstre side, er håndtegnet næsten indbygget i øvelsen fra starten af. Hvis hunden er meget optaget af belønningen, vil den dog ikke lægge mærke til hvad den laver, og så kan nedenstående metode vise sig at være den ideelle.

Beløn hunden for at dreje hovedet til den ene side. Træn dette indtil hunden begynder at forvente sin belønning for at dreje hovedet. Nu sættes kravet op: den skal dreje lidt mere, og lidt mere, og lidt mere. Lad være med at gå for hurtigt frem, men lad også være med at stå i stampe. Når hunden forventer at få belønning for en bestemt bevægelse, er den klar til at gå videre. Når hunden kan øvelsen (eller i takt med at dens forståelse vokser), sættes kommando på. Når øvelsen er på plads til den ene side, køres samme procedure igennem for at lære vendingen til den anden side. Fordelen er, at hunden bliver tvunget til at koncentrere sig om, hvad den laver. Det tager måske lidt længere tid, men til gengæld sidder det godt fast (bare tænk på, hvor godt det sidder fast, når vi (tobenede) selv har fundet løsningen på et problem, i modsætning til, hvis vi har fået løsningen forærende…..).

 

Tilbage til emneforside.